Erfaren teamleder med personaleansvar til systemforvaltning og support af Miljøstyrelsens fiskerisystemer

Er du en erfaren teamleder med passion for personaleledelse og systemforvaltning? Miljøministeriet søger en ny leder til at drive Miljøstyrelsens fiskerisystemer fremad.

Erfaren teamleder med personaleansvar til systemforvaltning og support af Miljøstyrelsens fiskerisystemer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt team, der binder forretning og IT sammen og sikrer, at Miljøministeriets fiskerisystemer og tilskudsadministrationssystem fungerer i hverdagen? Motiveres du af personaleledelse, samtidig med at du kan skabe struktur og retning i et område, hvor eksisterende systemer skal holdes stabilt kørende, mens nye løsninger udvikles og tages i brug?

Om stillingen

Du bliver leder for det team, der er tættest på den daglige anvendelse og forvaltning af Miljøministeriets fiskerisystemer og tilskudsordninger. Teamet arbejder med systemejerskab, support, systemopsætning og løbende systemforvaltning.

Som teamleder får du det daglige faglige og personalemæssige ansvar for et engageret og tværfagligt team, som aktuelt består af 7 kolleger, men hvor der skal ansættes 4 yderligere kolleger over det næste halve år. Du vil få ansvaret for et team af supportere og systemkyndige, der har et stort kendskab til deres løsninger, som har arbejdet med driftsprocesser og med et skift fra system- til serviceorienteret opgaveløsning.

Som teamleder bliver dine vigtigste opgaver at:

  • Sætte retning for teamet og skabe klare rammer, prioriteringer og ansvar.
  • Varetage personaleledelsen og understøtte både den enkelte medarbejders og teamets faglige udvikling.
  • Sikre en professionel og stabil forvaltning af fiskerisystemerne med fokus på drift, support, hændelser, risici og opfølgning.
  • Sikre opsætning af Miljøministeriets tilskudsordninger.
  • Videreudvikle teamets arbejde med systemejerskab.
  • Skabe et stærkt samarbejde mellem teamet, forretningen, øvrige teams i kontoret og Miljøministeriets leverandører, der er insourcet.
  • Lede teamet gennem overgangen fra eksisterende til moderniserede fiskerisystemer, samtidig med at den daglige drift og brugerunderstøttelse fastholdes.

Miljøministeriet er ved at modernisere Miljøministeriets systemlandskab på fiskeriområdet, og der vil være en væsentlig opgave i at bidrage til transitionen fra gamle til nye applikationer, samtidig med at den stabile drift bevares. Her bliver en vigtig del af din rolle at udvikle teamets systemejerskab og sikre tæt samarbejde med forretningen. Miljøministeriets fiskerisystemer bruges af såvel medarbejdere som af erhvervet døgnet rundt, året rundt.

Digitaliseringskontoret

Digitaliseringskontoret består af knap 48 medarbejdere. Kontoret ledes af én kontorchef og fem teamledere, hvoraf du vil være den ene. Udover de interne medarbejdere er der cirka 28 eksterne konsulenter tilknyttet kontoret.

Kontoret har ansvaret for en række fagapplikationer, tilskudssystemer, data-platform, projekter, IT-leverancemodel og en række understøttende funktioner, som økonomi, kontraktstyring med videre. Derudover er Miljøministeriet i gang med at ibrugtage AI som en del af udvikling og vedligehold af systemerne.

Miljøministeriets forventninger til dig

Du har en proaktiv tilgang til arbejdet og vil gerne følge dine opgaver helt i mål. Du går op i personaleledelse kombineret med et IT-teknisk fundament samt erfaring med at udvikle teams og ser et velfungerende team som nøglen til at lykkes med opgaverne. Miljøministeriet lægger især vægt på, at du:

  • Har erfaring med IT-teknisk fundament og motiveres af at udvikle både medarbejdere og teams.
  • Kan skabe struktur, prioritering og retning i en hverdag med både planlagte leverancer og akutte driftsbehov.
  • Har erfaring med IT-systemer, systemforvaltning, support eller tilsvarende og har tilstrækkelig teknisk forståelse til at kunne lede specialister.
  • Er stærk i samarbejdet mellem forretning og IT og kan bygge bro mellem forskellige fagligheder og interesser.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger, når situationen kræver det.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, med ITIL eller med agile arbejdsformer, men Miljøministeriet forventer ikke nødvendigvis, at du kan sætte flueben ved det hele.

Du har en relevant videregående uddannelse, eller har gennem din erfaring opnået tilsvarende kompetencer. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre afgørende end din erfaring med personaleledelse og med at lede opgaver i krydsfeltet mellem forretning og IT.

Du får et reelt ledelsesrum til sammen med teamet at udvikle måden, Miljøministeriet arbejder med systemforvaltning, support og systemejerskab på. Miljøministeriet er i gang med at udvikle Miljøministeriets organisering og samarbejdsformer, og du bliver derfor ikke alene ansvarlig for den daglige drift, men får også mulighed for at sætte dit præg på teamets udvikling og samarbejde med resten af organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelse sker varigt som chefkonsulent med personaleledelse med grundløn efter overenskomsten samt eventuelle tillæg.

Tjenestestedet vil være Miljøstyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Amalie Eriksen på 72 18 58 08 eller teamleder Sarah Elisabeth Andersen på 72 18 57 89.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis med mere senest den 18. oktober 2026.

Miljøministeriet forventer at holde førstesamtaler i uge 43 i oktober 2026, hvorefter der vil være et profilforløb med tilbagemeldingssamtale forud for andensamtalerne i uge 44. Ved andensamtalerne vil der også være en case, man skal løse.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Miljøministeriet
Location Icon
Adresse Stationsparken 31, 2600, Glostrup
Calendar Icon
Kontaktperson Amalie Eriksen
phone Icon
Telefon 72 18 58 08
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Stationsparken 31, 2600, Glostrup

Se større kort